Sårbarhedens væsen – og styrke

En kvinde har skrevet til mig, at hun ønsker mere succes i hendes liv. Hun skriver hvad succes er for hende:

”Jeg vil være mere modig og autentisk. Turde bare at være mig med alt det nu er… Jeg vil gerne kunne hjælpe mennesker, ved at påvirke dem til at tage action og være taknemmelig. Alle disse ting kræver mod og handlekraft og det mangler jeg… Der mangler en ting her og det er sårbarhed. Jeg er ikke vild med mig selv, når jeg er sårbar, men jeg ved også at det er en sjælsåbner (og herfra kærlighed og selvkærlighed kan blomstre) så den arbejder jeg med, men det kræver også mod.”

 Tak for dit gode brev, kære Helle. Jeg mærker tydeligt- og forstår dig, igennem dine længsler. Ikke mindst genkender jeg også mig selv, fra min egen rejse imod, at turde sårbarheden. For du har nemlig ret – sårbarhed er en nødvendig del i livet. Den følger med det, at være modig og autentisk. Den følger med, for at vi kan være med alt det der er og sker i og omkring os. For at processe og rumme vores egne følelser f.eks. er vi nødt til at erkende og stå ved at vi har dem og at de er en del af os. Vi er nødt til at gennemleve dem, hvilket vi bremser os selv i, hvis vi ikke anerkender dem og står ved dem. Især måske de mindre ”pæne” og mindre accepterede følelser, så som jalouxi, savn, længsel, offerfølelse, mindreværd, vrede, uretfærdighedsfølelser, følelser af at vi bliver overset osv. Når vi derimod erkender og giver disse følelser rum i os selv og lidt opmærksomhed som et såret barn – måske taler lidt med dem og årsagen til at de er opstået; om den person / situation der har kaldt følelsen frem i os, mon har haft denne intention eller om det er fordi vi er blevet ramt på en gammel og uhealet ”torn” i vores indre, som vi igennem oplevelsen nu får muligheden for at få healet op og trukket tornen ud, én gang for alle!

 Den ressource jeg selv benytter, når jeg igennem mit arbejde hjælper andre til at tage action, vende udfordringer og udfordrende følelser til handlekraft og indsigt, og styrker evnen til at føle taknemlighed, er min evne til netop at SE udfordringernes- og de svære følelsers potentiale. Specielt når livet ikke går som ønsket, eller når den enkelte oplever svære følelser, fremkaldt af andre; oftest nogen de holder af.

 Når vi ønsker at hjælpe andre med noget, er det en reminder på, at dét vi ønsker at hjælpe og støtte andre med, skal vi først og fremmest hjælpe og støtte os selv i. Vi skal vende fokus hjem til os selv og huske, at vi i virkeligheden ikke er sat på jorden for at ”redde” nogen. Udover os selv! Dette kan for nogle af os, kræve træning og gentagen påmindelse, at huske på og blive stærke i, at agere på.

Som du skriver så flot, Helle, er sårbarhed en sjælsåbner. Den er den direkte vej til vore hjerter! - Når vi åbner os og gør os sårbare, er vi autentiske og viser dét der er. Vi smider facaderne; vores skjold. Det skjold, der holder andre mennesker på afstand. Uden dette, får de muligheden for at komme tæt på os og føle empati og medfølelse med os. De lærer os at kende – hvilket kan styrke vores egen evne til, at rumme og anerkende vores svære følelser og situation. Det er hér vi kan vokse og skridt for skridt kommer tilbage til os selv. Vi styrker kærligheden til os selv og lægger an til, igennem den tid der skal til, at blomstre og udfolde os selv igen og tager vare på vores kraft og styrke.

Du har modet og autenciteten i dig, Helle ~ det lever inden i dig! Du viser det lige her, igennem denne mail du har skrevet til mig. Jeg vil nu bede dig om, at være en smule mere nænsom overfor dig selv den næste tid, uden så store her-og-nu-forventninger. Når du fortsætter med at tage små skridt, hvor du igennem dit mod og din autencitet tillader dig selv, at komme til udtryk, vil du opdage, at du allerede på vejen; dén vej du ønsker dig. Blot undlad, at presse dig selv. <3

Kærlige tanker til dig og tak for din mail.

Methe Cecillie, Soul Connection.